Spa & Wellness | Travel guidance

Forlænget weekend i Milano på spahotel

December 15, 2019

Trænger du til at komme væk fra Danmark i januar, og sidder du og leder efter nogle gode priser på nogle flybilletter, så du kan forkæle dig selv lidt ekstra på enten et lækkert hotel, lidt god mad eller begge dele, så kan du nu gøre dette i januar i Milano i Italien.

Milano er Italiens anden største by, kun overgået af hovedstaden Rom, og byder på en række af spændende seværdigheder. På grund af det brede udvalg af aktiviteter, kan det være en udfordring at vælge, hvad man skal se, når tiden er knap. Der er dog tre ting, som du skal se;

1. Duomo di Milano

En tur ind i Duomo di Milano må siges at være obligatorisk på en rejse til Milano. Bygningen er byens vartegn, og det er som regel også den første seværdighed, folk vælger at tage hen at se, når de kommer til byen. Milanos domkirke er den femtestørste i verden og uden tvivl en af de smukkeste også.

2. Pladsen foran domkirken

Der er som regel en stor menneskemængde at finde på pladsen foran domkirken om sommeren af både turister og lokale, men det er betydeligt bedre i vinterperioden. Det skyldes, at det er et super hyggeligt sted med en flot udsigt over domkirken og midtbyen. På en rejse til Milano er det oplagt at gå lidt rundt på pladsen og se nærmere på de omkringliggende bygninger og sidegader.

3. Galleria Vittorio Emanuele II

Galleria Vittorio Emanuele II er en stor arkade med flere dyre butikker tæt på domkirken, hvor man enten kan gå på indkøb eller nøjes med at kigge i vinduerne. Her finder du flere store designere brands og hvis der er nogle som du mangler, så skal du blot gå op til Via Monte Napoleone, hvor du finder Hermès, Louis Vuitton, Moncler, Gucci mv.

Transport og hotel

Lige nu kan du med Ryanair finde nogle rigtige attraktive priser på flybilletter til Milano i januar. Som vist på nedenstående billede så kan du få flybilletterne fra 224 kr. per person, hvis du rejser den 17. januar og kommer retur den 20. januar.

Fly til Milano med Ryanair

Da januar er vinterperiode i Milano, synes vi selv, at det er virkelig lækkert at kombinere en forlænget weekendtur med lidt spa på et spahotel, således at man kan udforske byen en del af dagen og vende hjem og slappe af og blive gennemvarmet i spa’et inden man forkæler sig selv med en god middag. Hvis foreslår derfor følgende hotel i Milano;

Hyatt Centric Milan – Hyatt Centric Milan er et moderne hotel med spa, som byder på lækre stilrene værelser og en god service. Booker du dette hotel i perioden fra den 17. – 20. januar, så kan du få overnatningerne her til ca. 3400 kr. Dvs. du kan får en weekend tur/retur til Milano på et lækkert spahotel for kun ca. 1925 pr. person.

Hyatt Centric Milan Junior Suite
Junior suite
Hyatt Centric Milan Spa
Spa’et
Hyatt Centric Milan Spa
Spa’et

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *